Hvad har filmene Shaun of the Dead, Hot Fuzz og The World’s End til fælles? De er alle tre instrueret af Edgar Wright, de har alle Simon Pegg og Nick Frost i hovedrollerne, og de er alle skrevet af Wright og Pegg i fællesskab. Sammen udgør de den såkaldte Cornetto-Trilogi – for udover de medvirkende er det eneste, de rigtig har til fælles, at der optræder en vaffelis fra Cornetto i den alle tre.

Det startede angiveligt som en joke. På presseturen for Hot Fuzz var der en journalist der påpegede, at der var Cornetto-is med i både Fuzz og Shaun of the Dead, og det fik Wright til at erklære, at filmene var en del af en trilogi i stil med Kieślowskis Trois couleurs-trilogi, Blå, Hvid og Rød. Det var sagt i spøg, men ideen blev hængende.

The World’s End udkom i 2013, og dermed skulle man mene at trilogien nu var fuldendt. Men Edgar Wright har tilsyneladende smidt et subtilt hint om, at der måske er en fjerde film på vej.

Edgar Wrights Twitter-profilbillede - med fire Cornetto-is.

Edgar Wrights Twitter-profilbillede – med fire Cornetto-is.

Tidligere på ugen skiftede han nemlig profilbillede på Twitter. Og hans nye profilbillede er en tegning af Wright selv, i selskab med ikke tre, men fire Cornetto-is. Wright har ikke kommenteret på det nye billede overhovedet, han har ikke engang spillet uskyldig omkring det. Men spekulationerne, de rumler på fulde drøn.

Shaun of the Dead var en zombie-film. Hot Fuzz var en superstrømer-film inspireret af film som Dødbringende VåbenThe World’s End var en scifi-apokalypsefilm blandet med rigelige mængder kung fu. Alle tre var afsindigt sjove. Hvis der vitterligt er en fjerde Cornetto-film på vej, så er det helt store spørgsmål hvilken slags genrefilm, Wright og Co. vil parodiere denne gang. Et oplagt gæt ville være superheltefilm, siden Wright i lang tid var tilknyttet Ant-Man.

Forresten, hvis du vil have et glimt af hvorfor Edgar Wright er en fremragende filminstruktør, så tjek denne udsendelse af Every Frame a Painting. Det er gode sager!

Der er ikke flere tekster