Jeg er dybt fascineret af klipningens kunst. Godt klippearbejde er groft undervurderet, netop fordi det udmærker sig ved at man ikke lægger mærke til det. Det er i klipperummet at instruktørens, fotografens, skuespillernes, lydfolkenes og sfx-folkenes hårde arbejde går fra at være en masse brudstykker til at være en sammenhængende film (forhåbentligt, i hvert fald). Og selvom klipperen kun har en meget begrænset mængde takes og vinkler at arbejde med, er der et væld af måder de kan sættes sammen på, med vidt forskellige resultater. Det er lidt ligesom Lego.

Noget, jeg især er imponeret over, er hvordan en dygtig klipper kan tage en given bunke materiale og fuldstændig ændre dets tone og stemning. Som for eksempel i Youtube-klippet ovenfor, hvor nogen har taget Jim Carey-filmen Dum og Dummere, og på en eller anden måde fået den til at lignende et hjertevarmende Jerry Maguire-agtigt drama der er skræddersyet til Oscar-nomineringer. Det er fandme vildt lavet.

Jeg vil være klipper i mit næste liv.

Der er ikke flere tekster