Der findes en læresætning der hedder Betteridge’s Law. Den siger kort sagt, at enhver overskrift, der er formuleret som et spørgsmål, kan besvares med et “nej”. Den gælder også her. IMAX er ikke merprisen eller hypen værd.

For dem der ikke ved det, så dækker navnet “IMAX” både over et filmformat og et biografkoncept, der begge er ejet af IMAX Corporation. Filmformatet bruger både en større og bredere filmstrimmel end de traditionelle formater, og det skulle give et flottere og mere detaljeret billede. Mange filminstruktører har rost det til skyerne, blandt andet er Christopher Nolan vild med det og har brugt det flittigt siden The Dark Knight.

Biografkonceptet er udviklet til at fremhæve filmformatets kvaliteter, blandt andet ved at have et markant større lærred i forhold til salens størrelse end mere almindelige biografer. I gamle dage havde alle IMAX-biografer en 70mm filmfremviser, men i dag foregår al fremvisning digitalt, og så er det ikke så relevant. Lydsiden er selvfølgelig også uhyre vigtig, og det hedder sig at alle IMAX-sale (herunder den i Cinemaxx) får fjernkalibreret deres lydanlæg fra IMAX-hovedkvarteret dagligt, og hvis nogen senere piller ved volume-knappen, får de et vredt opkald kort efter.

Og det lyder jo alt sammen fornemt. Danmark fik, som det første land i Norden, en IMAX-biograf sidste år, efter Cinemaxx byggede deres største sal om. Jeg havde min første IMAX-oplevelse i går aftes, da jeg så Deadpool (læs min mening om den her), og som sagt synes jeg ikke rigtig det er de ekstra 40 kroner værd, som en IMAX-billet koster i forhold til biografens øvrige sale.

Bevares, det er bestemt ikke fordi IMAX er dårligt. Men Cinemaxx var i forvejen en ret god biograf (til trods for dens Brian-ry) hvor alt er bygget til THX-standard, og deres gamle Sal 1 havde i forvejen Nordens største biograflærred. Og der var ikke rigtig noget ved gårsdagens visning, der for alvor stak ud i forhold til andre gode biografer, som fx Imperial (så længe man sikrer sig gode pladser, i hvert fald).

Ja, billedet er kæmpestort og lyden er fremragende. Men det er jo li’som osse det man går i biografen for, ikke?

Til gengæld har jeg sjældent oplevet så ivrigt et forsøg på at sælge mig noget, jeg allerede har købt, som jeg gjorde i går. Begge sidevægge i salen er prydet med kæmpe IMAX-logoer, sålænge lyset er tændt, og de sædvanlige “Dolby er awesome!”-logovideoer, der skal fremhæve lydanlæggets surround-evner, var skiftet ud med en endnu længere og mere udtalt IMAX-demo med jumbojets og alt muligt.

Det er selvfølgelig et forsøg på at sikre, at jeg også vælger IMAX næste gang jeg skal i biffen. Men havde det ikke været for alle logoerne og den indledende salgspitch, så havde jeg næppe bemærket nogen forskel i forhold til en almindelig biograf.

Der er ikke flere tekster