Jeg kan ikke fordrage Michael Bay. Han er nok den værste instruktør i blockbuster-branchen. Med mulig undtagelse af The Rock er alle hans film noget lort, og alt hvad han rører ved bliver til skrammel.

Alligevel hænder det, at jeg bliver udsat for noget han står bag. Oplevelsen er altid den samme: et hyperaktivt effekt-helvede af endimensionelle figurer og store eksplosioner. At se en Michael Bay-film er som at se en forlænget trailer eller highlight-klip. Alle scener er ved at snuble over sig selv for at komme videre til den næste. Armageddon er decideret ubehagelig at se, fordi den hele tiden har så travlt. Og så er det af en eller anden grund umuligt for Bay at holde kameraet stille.

“You must not avert your eyes. This is what is coming at us.”

Men Michael Bays rædderlighed stikker dybere end bare hyperaktive klip og store eksplosioner. Han har en gennemgående stil, “bayhem”, der går igen og igen i hans film. Og det er en stil, der desværre er begyndt at danne skole i store sommerblockbustere. Men ingen mestrer den så godt som Michael Bay.

Nedenstående video stammer fra den fantastiske YouTube-kanal Every Frame A Painting (som alle filmnørder i øvrigt bør følge). Det er en nøgtern og tydelig dissekering af Bays stil, der både forklarer hvorfor den er så rædsom, og hvorfor ingen andre er så gode til den som Michael Bay selv. Den er spektakulær og prangende – men også form uden indhold så det batter.

Jeg kan i øvrigt ikke huske om The Rock er noget værd. Det er uendeligt længe siden jeg sidst har set den.

Michael Bays film er ens

Every Frame A Painting-filmen ovenfor viser få fornemste vis hvorfor Michael Bay er forfærdelig. Men det følgende klip fra Red Letter Media er det, der fik mig til at skrive dette indlæg. For det er på mange måder decideret rystende.

Som du måske ved, er Red Letter Media blandt andet crew’et bag Mr. Plinkett Star Wars-anmeldelserne, der piller The Phantom MenaceAttack of the Clones og Revenge of the Sith fuldstændig fra hinanden. Men de laver også mange andre programmer, som blandt andet Half in the Bag.

I en af Half in the Bag-udsendelserne sætter holdet sig til at se de første tre Transformers-film på samme tid, mest for sjov. Men der sker hurtigt noget mærkeligt, idet det viser sig at Transformers 1 og 2 nærmest er identiske. Slag for slag følger de fuldstændig samme skabelon. Say what!?

Transformers er en legetøjsreklame forklædt som film

Af alle Michael Bays film er Transformers-serien uden sammenligning den værste. Men det har ikke så meget med Michael Bay at gøre som selve filmens eksistens.

Ser du, Bays Transformers findes ikke fordi Bay en dag tænkte, “jeg gad virkelig godt lave en film med store robotter der slås”. Den findes heller ikke fordi nogen hos DreamWorks eller Paramount spurgte, “hvad er den næste veletablerede 80’er-property som vi let kan reboote og dermed spille på nostalgi og eksisterende brand-værdi?”

Nej, Transformers-filmene findes fordi nogen hos legetøjsfabrikanten Hasbro ville give robotlegetøjet en genkomst. Og derfor ringede han til Hasbros reklamebureau, CAA. Som så fik ideen om at lave en film.

Det er ikke nogen hemmelighed at det skete sådan. Men det er heller ikke en historie, der er blevet fortalt vidt og bredt, hvilket er synd og skam.

transformers er en to timer lang legetøjsreklame

Tekststykket ovenfor er en sidebemærkning i denne artikel.

Transformers-filmene er legetøjsreklamer i spillefilmsform. Intet andet.

Quentin Tarantino har engang sagt at man aldrig skal hade en film. Jeg prøver at lade være, men Michael Bay gør det godt nok svært.

Der er ikke flere tekster