En lille påmindelse: Marvel- og Netflix-serien Luke Cage har premiere på fredag. Luke Cage er den tredje The Defenders-serie i rækken, og skal man dømme efter forgængerne – Daredevil og Jessica Jones – så bliver den værd at se.

Netflix har udsendt en ny trailer for Luke Cage så sent som i dag, og den kan de se ovenfor. Method Man har en lille og ret sjov cameo i slutningen, hvilket er helt i trit med seriens stil indtil videre. Hip-hop fra 90’erne (og cirka deromkring) bliver nemlig et gennemgående tema i Luke Cage. Alle trailerne har været sat til hip-hop, og samtlige afsnit er opkaldt efter Gang Starr-sange.

Den lille scene med Method Man i traileren fik mig på YouTube. Det slog mig nemlig at jeg ikke kendte nummeret P.L.O. Style, som de snakker om. Og når jeg først havde fundet dét frem, kunne jeg jo lige så godt blive ved.

Så her er alle de musiknumre fra Luke Cage-trailerne, jeg kunne finde eller genkende. Det er en fin lille eftermiddagsplayliste.

Method Man – P.L.O. Style

Nas – Made You Look

Ol’ Dirty Bastard – Shimmy Shimmy Ya

Miike Snow – Heart Is Full (Run the Jewels remix)

Isaac Hayes – Walk On By

Der er ikke flere tekster