Jeg har store forventninger til den kommende Spider-Man: Homecoming. Rigtig store forventninger. Dels fordi Spider-Man generelt er sej, dels fordi Homecoming som del af MCU-filmuniverset forhåbentlig kan blive langt bedre end de tidligere Spider-Man-film (som jeg ikke bryder mig om).

Men mest fordi de cirka 12 minutter af Captain America: Civil War hvor Spider-Man hvad med var de klart bedste dele af filmen. Og Civil War er en af de bedste Marvel-film endnu.

I nat landede den første rigtige trailer for Spider-Man: Homecoming endelig på YouTube (se den ovenfor), og den har tilmed fået selskab af en international trailer med ekstra dialog og lidt andre scener (se den nedenfor). Og traileren er fucking awesome! Den rammer så meget plet! Det her kan kun blive godt!

Men hvorfor bliver Spider-Man: Homecoming fantastisk?

Jeg er så meget oppe og ringe over den her trailer, at jeg ikke har tid til at kæde mine tanker sammen til en sammenhængende forklaring. Så fuggit, vi tager den i punktform!

  • Ingen edderkoppebid, ingen Uncle Ben der dørSpider-Man: Homecoming bliver tredje gang på 15 år at der starter en ny Spider-Man-filmserie. Dertil har der også været animationsserier og Ultimate Spider-Man-tegneserien. Vi kender historien om Spider-Mans oprindelse til hudløshed. Homecoming springer den bare over. Den begynder efter Civil War. Nøj, hvor er det forfriskende!
  • Masser af Tony Stark. Kemien mellem Tom Holland og Robert Downey Jr. er åbenlys, og der er potentiale til masser af interessante historier i det surrogat-far-søn-forhold, traileren lægger op til. Jeg er vild med Starks “ro på, knægt. Du er nybegynder, vi er veteraner, du er stadig alt for newbie til at bide skeer med de tunge drenge”-attitude.
  • Spider-Man er flabet! Peter Parker er nørdet og selvironisk! Jeg siger det ligeud. Tobey McGuire var en elendig Peter Parker. Hans store hvalpeøjne så måske sympatiske ud, men han var mere akavet og langsomttalende end troværdig nørd. Han var heller ikke god i Spider-Man-dragten. Jeg holder aldrig op med at græmme mig over hans levering af “friendly neigborhood Spider-Man”-replikken. Spider-Man skal snakke skrald konstant. Det gør han i skikkelse af Holland, der rammer karakteren lige i røven.
  • Ganke er med! Hvis du ikke har læst Miles Morales: Ultimate Spider-Man eller nogen af de andre Miles Morales-relaterede serier, så giver det her nok ikke så meget mening. Men i de serier har Miles (den afrikansk-amerikanske Spider-Man, kort sagt) en bedste ven og roommate ved navn Ganke Lee. Ganke er sjov, sympatisk og afsindigt glad for Lego, han er Miles’ betroede ven og en af de få, der kender hans hemmelige identitet. Makkerskabet mellem de to er noget af det bedste ved serien. Og ham har Marvel altså puttet ind i Homecoming! IMDB påstår at han hedder noget andet end Ganke, men jeg er ligeglad. Det er Ganke! Wooo!
  • Michael Keaton er skurk – med vinger! Manden der spillede Batman er Homecomings hovedskurk, i skikkelse af den vingedragt-klædte Vulture. Jeg ved hånden på hjertet ikke en skid om Vulture. Men jeg ved noget om Michael Keaton; nemlig at han er en fremragende skuespiller, har været med i en af mine yndlingsfilm (Jackie Brown) og spillede fænomenalt i Birdman – i øvrigt i rollen som en afdanket skuespiller der i sin storhedstid havde spillet superhelt med vinger. Jeg ved ikke Vulture/Birdman-sammenhængen er tilfældig. Men Keaton har screen presence så det batter.
  • Ingen Gwen Stacy eller Mary Jane Watson. Eller Daily Bugle eller J. Jonah Jameson eller alt det andet been there, done that-halløj. Samme princip som Uncle Ben og den radioaktive edderkop nævnt ovenfor. Homecoming byder på nye historier, ikke de samme gamle travere igen og igen. Åh, det er så rart.

Spider-Man: Homecoming har amerikansk premiere den 7. juli. Med lidt held udkommer den en uges tid før herhjemme.

Der er ikke flere tekster