Det var ikke en aprilsnar. Klokken 02 natten til søndag tweetede den officielle Rick and Morty-Twitter, at første afsnit af tredje sæson nu kunne ses på Adultswim.com. Og det kunne det. I hvert fald hvis man bor i USA. I fire timer sendte de det nye afsnit i loop.

(Jeg antager at du læser det her, efter solen er kommet op, og streamen er slut.)

Som sagt var streamen forbeholdt Nordamerika. I Danmark kunne man ikke se med, ikke uden at rode med VPN og den slags. Men i disse moderne tider kan man ikke lægge video på internettet, uden nogen finder ud af at downloade det. Det er selvfølgelig også sket med det nye Rick and Morty-afsnit. Så hvis man begiver sig ud i Internettets mere luskede afkroge, kan man snildt finde en torrent.

Og det bør man gøre. Jeg vil ikke spoile noget, men det nye Rick and Morty er så Rick and Morty’sk, som det kan blive.

I mellemtiden kan du nyde den “rigtige” Rick and Morty-aprilsnar, for sådan en var der også: Youtube-videoen A look at Rick Sanchez exciting life behind bars.

De øvrige afsnit af sæson 3 begynder vist at køre over skærmen i løbet af sommeren.

Opdatering 9. august: sæson 3 havde premiere i USA 30. juli. Nye afsnit ruller over skærmen derovre hver søndag, og lander på dansk Netflix ca. halvanden uge senere (hver onsdag).

Der er ikke flere tekster